Den kompetente Billy Bob Thornton er trods sine mange skuespilmæssige fortrin ikke just nogen Walter Matthau, men han vover sig alligevel ud i forsøget på at gentage dennes rolle som baseballtræner i remaken af Bad News Bears fra 1976. I den nye film fra 2005, som er instrueret af Richard Linklater, er det oprindelige team af unge rødder remplaceret af et hold bestående af alverdens etniske minoriteter, men ellers ligner historien sig selv.